Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Bokærgård
Tid: lørdag den 9. juli 2022, kl. 10.00
Sted: Stenstrup Forsamlingshus, Stenstrupvej 41, Stenstrup, 4573 Højby
Der deltog 20 i generalforsamlingen
Dagsorden:
1 Valg af dirigent
Formanden Jens E Pedersen bød velkommen og fortalte, at vores flere årige dirigent Anders Hasselager var død i vinter på en skitur til Norge. Formanden bad forsamlingen holde et minuts stilhed for Anders.
Bjørn Nørrekjær Hvidtfeldt, Runedalen 26 blev forslået og valgt.
Det blev konstateret, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2 Beretning fra bestyrelsen v/formanden
Vejene: Vi har endnu ikke fået istandsat vejene i år. Det skyldes, at Jættestuevej faktisk har været næsten uden huller. Det skyldes formodentligt, at det ikke har regnet så meget i foråret, så hvis vi begyndte at sætte vejen i stand, ville det skabe store støvgener. Det har vi næsten undgået. Når der bliver flere større huller, bestiller jeg istandsættelse af vejene.
Antenne: Den er nu kommet op at stå. Her om sommeren kan den næsten ikke ses fra vores grunde. Om vinteren kan vi se den. Signalet er blevet mindst 2 streger bedre.
Kloakering: 400 sommerhuse om året bliver kloakeret. Der er en plan frem til Vi er medtaget som nogen, der får kloakering imellem 2026 og 2040.
SAGT: Vi er vedtægtsmæssigt medlem af SAGT – sammenslutningen af grundejerforeninger i Trundholm (kommune) med ca. 4.100 medlemmer. SAGT er en af 3 sammenslutninger i Odsherred Kommune. De 2 andre dækker de tidligere kommuner Nykøbing-Rørvig og Dragsholm.
Per Ole deltog i deres seneste møde. Det lykkedes at få valgt en ny kasserer og til de bestyrelsesposter, der var på valg. Per Ole valgtes til bestyrelsessuppleant.
Mange emner var oppe at vende, bl.a.:
Spildevandsplanen – det går meget langsomt med at kloakere –
herunder krav til afledning af spildevand i mellemtiden,
badevandskvalitet og drikkevand
Regler om bål
Prisstigning på fibernet hos Fibia
Mulighed for fælles containere fra 2023
Rensning af strandene – skal de være hvide eller naturlige?
Spærring af Nordre Strandvej
Mere handlingsorienteret beretning fra bestyrelsen
Mulighed for besøg om biodiversitet
Ny hjemmeside: Vi vedtog på generalforsamlingen i 2021, at få etableret en hjemmeside. Den hedder www.bokaergaard.dk. Her vil I kunne finde generalforsamlingsdagsorden, regnskab, vedtægter og bestyrelsen og med kontaktoplysninger. Vi har oprettet to mails formand@bokaergaard.dk og tilsvarende kasserer@bokaergaard.dk
Husk at klippe hæk og træer, så renovation og andre større transporter kan komme frem.
Årsberetning blev taget til efterretning.
3 Regnskab 2021, budget 2022 og fastsættelse af kontingent 2023.
Kassereren gennemgik regnskabet, som udviste et lille underskud og dermed er der tæret af formuen. Underskuddet er dog ikke så stort, at der er behov for kontingent forhøjelse.
Bestyrelsen indstillede regnskabet og budget til godkendelse, og at
kontingentet for 2023 fastsættes til uændret 300 kr.
Regnskab og forslag til kontingent blev godkendt.
Regnskabet udsendes med referatet og begge dele kan også ses på vores hjemmeside. www.bokaergaard.dk.
4 Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
5 Valg til bestyrelsen: på valg er
a. Formand: Jens E Pedersen blev genvalgt
b. Revisor: Bo Leinum blev genvalgt
c. Bestyrelsessuppleant: John Bjarnø Petersen blev genvalgt
6 Eventuelt
Der var intet at referere under dette punkt.